Namibia. Det bedste af Afrika

De gode historier

 
 

I morgen 3. februar 2011 flyver rejseleder Jørgen Flensborg til Namibia med en ganske stor flok eventyrlystne og nysgerrige danskere. Et rejsemål, der længe har stået øverst på vores ønskeliste. Vi er sikre på, at holdet vender tilbage – fyldte med oplevelser.

Jørgen og jeg rejste ruten igennem sammen med vores namibiske partner, Marius, der er født på en stor ranch lige syd for Etosha.
At lytte til og være sammen med Marius på en sådan rejse, ja, det får Afrika ind under huden. Namibia er en ”guldmine” af nære og fordybende besøg. Vildtet er at se langt de fleste steder, der er en helt anden og fantastisk natur, end man er vant til, og der er en fornemmelse af storhed – som var hele verden at finde her.
Få mennesker ( 2,2 mill indb.) er spredt ud over det store land, og man har alle muligheder for selv at få sin lyst stillet med tiltag, der så godt som alle er grænseoverskridende både hvad angår indhold som i skønhed!

Vi har i 2010 haft mange rejsemål oppe at vende og er kommet langt hjemmefra. Se blot listen over fotos i fotobiblioteket. Haft mange møder om rejser til effektuering i 2011 – 12, og vi må erkende, at livslysten er vendt tilbage.

En flok fra Nordjylland satte os på en opgave.
Sverige har altid været en af vore rejsemål, og denne gruppe ønskede at se Öland. Det var helt over stregen at køre rundt her. Tog afsted – lukkedede vort kontor og skulle nu til Öland. Vi ankom i tåge over broen fra Kalmar – pludselig letter disen og det flade landskab med helt utrolige besøgsmuligheder viser sig for os – et specielt lys, et landskab, ALVARET, uden lige og en geologisk historie kun få har fantasi til helt at forstå – øen er kendt for sine sand og kalkstensformationer!. Lige uden for Danmarks dør, og lige til at gribe!

Nu skal gruppen afsted, og vi gør det til en rundrejse og et gensyn med Skandinavien! På sidste års rejse til Viet Nam og Cambodia, besluttede vi at give Cambodia en ordentlig tørn i 2011/ 12. Det er foreløbig blevet til 3 rejser, som skal finde sted i løbet af det kommende år. Vi besøgte selv Cambodia i 1981 og har siden haft rigtige fine kontakter og mange rejser hertil – med stort personligt udbytte for de rejsende.

Østasien er kommet tilbage på vores liste over mål: Kina, som vi ofte besøgte i starten af 90’erne, er nu det sted mange erhvervsfolk vil til, og vi har i 2011 – 12 to store vigtige hold, der ønsker særlige besøg i landet. Også Viet Nam topper som det sted, hvor man i fred og ro kan udvikle sin forretning eller lade sin fantasi inspirere til nye tiltag, og vi har i marts en delegation netop til Viet Nam.

Montenegro er kommet på listen – forhåbentlig for at blive. Et udsøgt rejsemål, der i skønhed næsten overgår alt, jeg har set. I påsken flyver vi hertil og kikker på landet fra havstokken til bjergtinden - møder folket - nyder oliven, nypresset olie og hjemmegjort vin i landsbyen.

I juni 2011 går rejsen til det nordvestlige Irland. Man kan næsten sige i ”vikingernes fodspor” – en lokalitet, der nærer fantasien og lysten til færdes i landet, der er halvt hav og halvt bjerge, Donegal!

Den ”gamle” måde at rejse på, nemlig den traditionelle busrejse er stadig efterspurgt. Fra 1987 har bl.a. VUC Munkebo kørt Frankrig tyndt, og ikke mindst destinationen, Les Vans i Ardeche, har været hovedmålet. Det er det stadig og vil være det i mange år frem. I samme åndedrag skal nævnes PROVENCE, hvor vi selv familiemæssigt er knyttet til. Her har vi næsten hvert år en rejse. Som regel med fly til Nice og bus ud fra enten landsbyen Carcès eller St. Maximin. Er du garant i Sparkron, kan det lade sig gøre at rejse med på en helt unik rejse.

Vores nu 10 år gamle destination i det vestlige USA og Britisk Columbia holder vi i hævd. Stednavne som Seattle, Moses Lake, Grand Coulee, Columbia River, Vancouver, Vancouver Island, Victoria og den næsten ukendte havneby med navnet ”Port Angeles” sætter rammerne. Vi har et fasttømret hold af besøgsværter, farmere, folk vi møder og nationalparker, besøgssteder og aftaler, der næsten topper alt. Hertil en fast chauffør, Dan Bentley og lokal dansk-canadisk guide Glen Søe Hansen. Traditioner og fantastiske øjeblikke!

Selv flyver jeg med et stort hold til New Zealand på fredag. Nogle skal beskæftige sig med produktion af mælk, mens andre fra holdet skal rundt på New Zealands to hovedøer. New Zealand er noget ganske særligt og vores tilknytning går langt tilbage – ligesom vi modtager new zealandske gæster, der rejser rundt i Skandinavien.

Tag telefonen – ring til os og hør, hvad vi kan byde på af rejsemål.
Niels Johansen

 
 

Gode historier og indtryk fra rejserne i 2009

De gode historier

Bag os lyder flere høje brag. Vi kigger op og ser, at stykker af blåhvid ismasse brækker af og falder ud over kanten – Atabasca gletcheren bevæger sig støt ned mod dalen, efterårets første sne daler blidt ned over os og Rocky Mountains…vi kører ned gennem dalene og står få dage senere ved Stillehavet på Vancouver Island mættet med indtryk, gyldne farver, fantastiske og vedkommende besøg hos mennesker, der har lukket dørene op for os, vist os deres dagligdag, gøremål, fortalt om deres visioner.

Samtidig er en af vore grupper i Brasilien og får indblik i moderne produktion af etanol, sojabønner, mælk og kød til verdensmarkedet – her sættes dagsordenen for kommende år. Erfaringer høstes og bliver overført til bedriften derhjemme i Danmark – tanker sættes i sving.

Man går, i løbet af en rejse med os, på opdagelse i EUROPA, som rummer så mange skatte, varieret natur og historie. Vi har rundt om i verdensdelen både fælles kulturtræk og helt specifikke identiteter, som binder os langt mere sammen, end man umiddelbart tror.

Nogle rejsende er i Italien, spiser mozzarellaost frisklavet på den lokale bøffelmælk – besigtiger vingårde eller citronplantager, græske templer, private haver og palæer, bl.a. hos signora Rita, hvor vi drikker aperitif på terrassen og har Vesuv i disen over havet. Vi træder ind i anderledes virkeligheder, der nemt matcher vor egen.

Andre er i Frankrig, og her vandrer vi langs elven i Ardeche – finder underskønne forårsvækster, ser på geologiens spor af liv i fortidens lune have (finder ammonitter og belemnitter) – håber på morkel og gøgeurt for at blive i nutiden!
I LOIREDALEN og det øvrige Vestfrankrig beskæftiger vi os med vidtstrakte emner strækkende fra slotte og udsøgte vine, køb af jord og ejendom, fransk landbrugspolitik (SAFER), vikingerne, 1. og 2. verdenskrig til Invasionskysten. Vi ser på kunst og kultur i Paris, går på kokkeskole, drikker kølig vin i Alsace, mens vi nyder landskabets charme og de små vingårde ved foden af bjergene. På PEUGEOTfabrikkerne i Belfort føres vi rundt som fornemme gæster og slutter på Bilmuseet i Mulhouse.

Vi glider stille over det blågrønne vand, ind og ud mellem kalkstensformationer, med klippevægge der strækker sig højt mod himlen – vi kan være ved Ha Long bugten i Det kinesiske Hav eller ved Hoa Binh ved Song Da floden i det vestlige Nordvietnam.

Lyden af håndsaven i det gyldne træ når os i det øjeblik, vi står ud af bussen. De to bådebyggere er blot 3 dage om at bygge en elegant strømlinet og sødygtig flodbåd. Få timer forinden krydsede vi selv Mekong-floden i netop sådan en konstruktion, og siddende i det lille skib få cm over vandoverfladen får vi hver især en stærk fornemmelse af kommende havstigninger, livsbetingelserne i dette land, der består af flod – og havvand samt enkelte småøer dækket med frugtbare plantager og alverdens tropiske frugter. I horisonten fornemmer vi Cambodia spejle sig i floden – Herfra kunne vi sejle lige til Siem Reap og Angkor Wat - templets kringlede og mytiske bygninger.

På New Zealand fortrylles vi af den storslåede natur, vi bor privat indkvarteret en enkel nat, møder også her lokale bønder, lytter – og bliver klogere. Vi lærer om - og af landskaberne, kommer rundt til de mest vidunderlige steder.

Andre grupper kører mod nordvest langs La Platafloden i Argentina – ser det ypperste af frø – og sojaproduktion – udskibning til Europa, Kina, Indien og Nordamerika – vi er ikke alene på Verdensmarkedet. Pampas’en ligger fladt og udstrakt omkring os – kæmpemæssige marker og redskaber, ”Verdens spisekammer”!

Flyet ”duver” i passatvinden – kursen er det sydlige og østlige Afrika – det kontinent, hvor verden nu har fokus. Vi er rundt i Tanzania, Namibia og Sydafrika – vi rører ved tingene, spiser den lokale mad, kogt majs og bønner fra haven, lidt kylling eller gedekød og tager mætte på næste opdagelse. Underskøn natur, ørkenen, savannen og regnskoven – menneskets urgamle rødder lever side om side med vinproduktion, frugtplantager, og moderne teknologi. Kampen for at overleve og sikre sig et anstændigt liv, gerne med meget små midler, ser vi alle steder – ofte når et bredt smil frem til os, når vi lader blikket vandre. Stolthed!

I Estland og Letland bekræftes vi i historiens skiftende gang – her i Baltikums hjerte føler vi pulsen for en ny verdensorden. Vi føres gennem historien og repeterer vor viden – Livet i Danmark er dybt forbundet med udviklingen her.

I Skotland spiser man østers og drikker whisky – nøgleproduktionen er den gedigne maltbyg, det hårde slid for et udkomme i en barsk natur. Skotland (og England) var målet for vore forfædre på sommertogt – nu kan vi smovse i de bedste fødevarer, angusbøffer, fish & chips og nippe til en god rund 12 -18 årig vellagret gudelig drik.

Vi skifter fly. Chicago, San Francisco, Singapore og Danang. En ny rute vil blive trukket op over Island til Seattle, og her på vores snart 10 år gamle rejsedestination, det vestlige USA/ Canada, er det nu oktober. Efterårsfarver, stærk sol om dagen, koldt om natten. Finn og Anna Marie fortæller. Vi står ved The Hutterites, bliver vist indenfor. Udenfor larmer traktoren forbi – GPS’en virker. Mens jeg går rundt her i det varme og rene fælleskøkken går mine tanker til pomelofarmen i Viet Nam – små stærke kvindehænder plukker frugten, skærer og serverer ”sødsyrlige” friske frugtbåde af denne citrus.

2009 har bragt os til Sydamerika, med faglige rejser i Brasilien, Argentina og Chile, det Nordamerikanske kontinent har været rejst igennem næsten på kryds og tværs af vore grupper til destinationer så fjerne som Alberta og Britisk Columbia, Oregon, Californien, Illinois, Missouri og Tennessee. Sydøstasien og Oceanien er efterhånden gammelkendte, vi føler os hjemmevante, og Afrika er Europas forhave!

Danmark har været målet for udenlandsk besøg, udlændige har hørt om ”den danske model”, miljø, teknik og politik. Vi arrangerer og har især mange franske grupper – tak til de af jer, der har hjulpet med her!

Evelyne Dumas-Johansen Niels Johansen.

 
 

Öland - En landskabs- og rejsebeskrivelse

De gode historier

Hvorfor rejse langt bort bag de blå bjerge og over oceanerne, når man kan køre over 4 broer og ende ved ”Verdens Navle”, ÖLAND?

Fra Jylland kører man over Fyn. Frugtbar og blidt bølgende ligger øen udstrakt, og det tager ikke meget tid at krydse fra Lillebælt til Storebælt.

Her ligger det gamle færgeleje ensomt tilbage – måske håber det på i sit stille sind, der kommer en ”sidste færge”. Broen snor sig ud over havspejlet – i det fjerne anes højbroens pelotoner, der bag Sprogø strækker sig højt mod himlen – vi når sikkert i land på Sjælland ved Knudshoved og fortsætter østover mod Amager sydøst for København. Med hast passeres Københavns Lufthavn, men vi skal blot over endnu en bro, og ikke ud i den fjerneste del af verden, men til Öland.

Via den gamle by Lund og dens middelalderlige centrum med en af Europas største kvadderstenskirker ( granit) kører vi videre til Christian d. IV’s Kristianstad, Skånes ukårne hovedby.

Målet for vor rejse er stadig Öland, og vi bevæger os videre mod nordøst gennem det typiske landskab med vekslende skove og agerland. Langstrakte istidsdale, hvor isen har gnavet sig ned i granitten passeres overalt, velholdte landsbyer i skovbrynet og hist og her en af de gamle munkestensherregårde fra den tid, hvor adelen i Danmark og Skåne, Halland, Blekinge havde samme navne og rødder. Vi gør et stop ved netop en sådan herregård, Trolle Ljungby Gods.

Endnu en dansk, svensk, norsk ”milepæl” skal nås – Kalmar Slot. Her underskrev Margarethe I i juni 1397 Kalmar Unionen, som forbandt de tre lande til én stat foruden dele af Østersøøerne samt den vestlige del af Finland. Fra Kalmar gør man et spring via den nye betonbro over Svineö til Öland.

Her kommer det store valg – skal man dreje mod syd eller nord – hvor skal man sætte sin oplevelsesenergi og nysgerrighed ind? Vi vælger at gå mod venstre, altså mod nord.

Alle forventningerne bliver indfriet. Fra bøger og tekster om øen kender vi farvestrålende beskrivelser, nu er det virkelighed. Vort første fotostop er en ”kalkstensmur” med en vindmølle bag – fint gemt i det omfangsrige buskads. Fortidens arbejdsforhold stikker hovedet frem, og pludselig kan man ane generationers slid og slæb med gods, der skulle forarbejdes af møllen.

På øen findes flere råvarer: mad fra dyrene, kvæg, geder og får, korn fra markerne samt de fantastiske Ölandskalksten, der i århundreder har været brugt over hele Østersøregionen som byggesten, tagsten, mindesten og gravsten. Møllen kommer her ind i billedet, for man brugte vindkraft til 2 ting: Til at slibe stenene glatte og smukke samt til maling af korn til mel.

Vi holder ind til siden og taler med vores næste besøgsvært, en stenbrudsejer. Han viser os rundt i bruddet, og vi indser betydningen af denne særlige sten. Den benyttes stadig til overdådigt og smukt byggeri, og specielt dens indhold af især ortoceratitter og trilobiter bringer betragteren ud i en drømmerig rejse til havets bund i et blåligt tropisk hav, hvor de førnævnte to livsformer boltrede sig for hen ved 550 mill. år siden og var med til at bygge de tykke kalklag op, når døden indtraf og skallerne sank til bunds og lagde sig ovenpå tidligere lag af sand og alunskifre.

Måske kedelig og kold viden, men når man står med det ultimative fossil i hånden, så flyver tankerne, og man kan drømme sig tilbage i tiden.
Engang efter istiden var øen et mindre skær i havet, og som ”øen” bliver til en rigtig ø, sætter bølgerne kraft på og ruller store volde af sten og sand ind på kysten. I dag ligger de mange steder langt inde i landet.
Den flade kalkstensbund giver mulighed for mange forskellige planter, ikke mindst orkideer, og på langt de fleste ”alvaret”, der ligger tilbage spredt ud over øen, er dette menneske -og naturskabte terræn en vederkvægelse for øjet. Græsning og jordbund giver planterne særlige vækstforhold, der afspejler sig i omgivelserne og giver en unik stemning af ”tidløshed”.

Hvor istidens bræer har efterladt moræne, holder landbruget til. Vinavl er det sidste tiltag, majs og masser af græs giver grobund for kvæg –og fåreflokke. Vi har valgt at besøge en familie med 125 malkegeder og får øst i rige mål af frisk viden, og det viser sig, at Sydfrankrig og Öland har fælles træk, netop for madproduktion, og at indflydelsen sydfra ikke er helt umærkelig. Gedefeta til restauranterne går som ”varmt brød”, og vinen kan også sælges. Friske grøntsager avles i mængde, og producenterne har samlet sig under én hat: Regional madkultur, Öland.

Grundet årstiden for vort besøg, står øen til tider svøbt i et tågeskær, hvor fårene, kvæget og markerne på Alvaret mest af alt minder om en afrikansk savanne. Vort nordligste mål på rejsen er spidsen ved Trollskogan. Øen deler sig i to langstrakte tanger med en smuk stille lagune. Enge strækker sig så langt øjet rækker og forsvinder over i sivskove. På tangernes højeste dele, strandvolde og sand, ligger udstrakte og ældgamle fyrreskove med enkelte eg. Om egen siger man på stedet, at den vokser og udvikler sig i 300 år, lever i 300 år, og den tager hen ved 300 år om at dø. I alt et liv på 900 år!

Vi drages mod kysten, og den stenede strand dukker pludselig op mellem grene og træer. Stille ligger Østersøen som et spejl i det gyldne aftenlys. Disen er borte, skov, strand og hav går i ét. Øen er fuld af liv, sommerhuse bygges, landsbyer holdes ved lige, huse males. Dagligdagen leves, der er gøremål for enhver, der er et leben.

Et sidste stop på vejen hjemover gøres ved Solliden, den kongelige have og Borgholm slotsruin.
Vejen vestover tager vi gennem Småland og ”Glasriket” – det skovrige landskab med dybe mørke søer, der står som spejle i alt det grønne. I ældre tider var skoven uigennemtrængelig og udgjorde grænsen mellem svensk og dansk territorium.

Står vi i Ljungby, har man 3 muligheder: København, Varberg eller Göteborg. Vi ser på armbåndsuret, vælger den sidste og slutter rejsen med et gårds –og kunstbesøg i den gamle granitstenslade ved Halmstad og et allersidste eventyrligt stop ved Tjolöholms Slot, hvor bygninger, park, strand, skov og lyset fra Skagerak giver prikken over ”i-et”! Gæssene lander i aftenskumringen.

Tilbage til Danmark fra Göteborg.

Introduktion til en rejse………..ring og skriv til os efter et tilbud for en rejse i bus til Öland!

Evelyne Dumas-Johansen & Niels Johansen
Öland oktober – november 2010